Jeg er født i 1961 med en dengang livstruende hjertefejl, som senere i mit livsforløb har været medvirkende årsag til, at jeg i dag ernærer mig gennem alternativ behandling: clairvoyance, klarsyn, husrensning og healing
Jeg har de første bevidste oplevelser om den åndelige verdens eksistens fra mine tidlige år. Gennem hele min opvækst har jeg haft kontakt til den åndelige verden, og har i mange tilfælde kunnet hjælpe mine veninder og familie.
Det kan for nogle mennesker virke skræmmende, at have disse evner, men for mig har det været en gave at kunne støtte, trøste, rådgive og hjælpe de mennesker, som har haft behov for det. Det er ikke alle, jeg kan hjælpe, men jeg gør, hvad der står i min magt, og det er ikke alle, det er meningen, jeg skal hjælpe.
Jeg har haft 2 nærdødsoplevelser under operation i forbindelse med min hjertelidelse, den første i december 1993 og igen i juni 2001. Jeg har meget klare erindringsbilleder af, hvor jeg var, og hvad formålet var med disse midlertidige rejser til den åndelige verden. Det var under den ene af disse nærdødsoplevelser, at jeg fik den klare besked, at jeg skulle bruge mine spirituelle evner til at hjælpe andre mennesker.
I hverdagen, når jeg arbejder som clairvoyant, er det med bevidstheden om tilstedeværelsen af og hjælpen fra mine åndelige hjælpere og den åndelige verden. De mennesker, som kommer til mig, er fra alle samfundslag, og de oftest stillede spørgsmål er om: partneren i mit liv, parforholdsproblemer, jobsituation, bolig, eventuelt børnenes situation uanset om de er unge eller voksne og helbred. En del ønsker også at komme i kontakt med afdøde slægtninge og venner.
Det varmer og giver mig en stor personlig tilfredsstillelse, når mennesker, som har haft en sitting eller fået healing, fået foretaget husrensning, deltaget i en klarsynsaften eller modtaget anden alternativ hjælp, vender tilbage og beretter om de positive oplevelser og resultater, de har opnået gennem min hjælp, se blandt andet min gæstebog.
Information | Rundt om mig | Clairvoyance | Klarsynsaften | Grænseland | Husrensning
Helsemesser | Etik | Smykker mm. | Sæbe & Urtesalt| Priser | Gæstebog | Links