Gennem livet mister vi vore kære familiemedlemmer og nære venner.
Nogle gange sker det, at vi ikke får sagt farvel, at vi er i tvivl om, hvorvidt vi kunne have gjort eller hjulpet noget mere eller er tynget af sorg og savn ved ikke at have den eller de personer i vores liv mere.
På en klarsynsaften bliver der taget kontakt til den åndelige verden, og man beder de ånder, som har budskaber til de personer siddende i lokalet eller salen, om at være til stede blandt os. De ånder, som har mulighed for at komme, vil komme, men nogle gange oplever vi, at det er et sendebud fra universet, som kommer i stedet for.
Mange gange oplever vi, at det er gode og vigtige oplysninger, som kommer fra den anden verden, at vore kære har det godt, at de sender deres tak og deres kærlighed til os, for det vi er og har været for dem. De kommer også nogle gange med en løftet pegefinger eller en advarsel, og de fortæller os også, at de, når de kan, holder et vågent øje med os, for at det skal gå bedst muligt.
Jeg har mange gange oplevet personer gå fra disse aftener, gladere end da de kom og knapt så tynget af sorg og savn, fordi de nu havde fået vished.
Kan du samle minimum 10 personer, kommer jeg og afholder en klarsynsaften med kontakt til afdøde og clairvoyance.
Hvordan foregår en klarsynsaften?
Du ringer eller mailer til mig, og vi finder så 2-3 datoer, du kan tilbyde de gæster, du vil invitere til en klarsynsaften. En klarsynsaften varer ca. 2½ - 3½ time.
Det er en god ide, hvis du og dine gæster har kaffe, the eller andre drikkevarer, da væskeindtagelse under en klarsynsaften er vigtig. Det er ikke godt med alkohol eller cigaretrøg, da den åndelige verden så vil trække sig tilbage og jeg vil have svært ved at arbejde ordentligt.
Jeg giver en kort præsentation af mig selv, inden jeg starter klarsynet. Det er vigtigt, at alle har en positiv og åben holdning. Hvis der er afdøde, du eller en af dine gæster ikke vil have kontakt til, skal det sendes ud i tankerne.
Undervejs vil der være 2 korte pauser, hvor der vil være mulighed for at strække benene og trække Englekort eller Situationskort.
Når jeg har videregivet, hvad den åndelige verden har til jer, vil jeg give jer nogle clairvoyante meddelelser, om mere konkrete ting i jeres liv lige nu. Er der meddelelser, som er meget følsomme eller private, vil du eller den gæst, det drejer sig om, få at vide, at der er en sådan meddelelse og, at vi tager den i enerum bagefter.
Både du og dine gæster er velkomne til at stille alle de spørgsmål, der måtte være sådan en aften. Der kan opstå et ønske om, at få yderligere forklaring på meddelelserne fra den åndelige verden, og derfor er det vigtigt, at du og dine gæster også stiller disse spørgsmål.
Information | Rundt om mig | Clairvoyance | Klarsynsaften | Grænseland | Husrensning
Helsemesser | Etik | Smykker mm. | Sæbe & Urtesalt| Priser | Gæstebog | Links